Besparelser truer landbrugsskolernes eksistens. Nu tager de sagen i egen hånd

Erhvervsskolerne skal hvert år spare 2%. Sådan lyder beslutningen, der blev vedtaget i finansloven sidste år. Det vil for de fleste danske landbrugsskoler betyde, at de allerede om 2 år har røde tal på bundlinjen og om 4 år er truet på deres eksistens, hvis der ikke enten prioriteres anderledes på finansloven eller rekrutteringen af elever styrkes. Derfor har Danske Landbrugsskoler, der er foreningen for de danske landbrugsskoler igangsat en rekrutteringsindsats, der skal fylde klasseværelserne op, og sikre den fremtidige eksistens.

Fra politisk side er der et ønske om, at flere skal ud på erhvervsskolerne, da en fremskrivning tydeligt viser, at Danmark i 2025 vil mangle op imod 45.000 faglærte på arbejdsmarkedet. Dog følger de nødvendige ressourcer til rekrutteringen ikke med, hvilket har sat skolerne i en knibe, de nu selv skal forsøge at komme ud af. For Danske Landbrugsskoler betyder det en koncentreret og kontinuerlig indsats med fuldt fokus på rekruttering til deres uddannelse.

 

Den strategiske rekrutteringsindsats har vendt udviklingen

Siden sidste år er landbrugsskolerne som en af de få erhvervsuddannelser gået frem i elevoptaget, og det endda med hele 21,4%. Årsagen er det massive fokus, der har været på at skabe opmærksomhed på uddannelsen. De seneste to år har Danske Landbrugsskoler sat ind overfor sammenhængskraften blandt medlemmerne og har bl.a. skabt en fælles strategi og narrativ, der fortsat skal få flere unge til at vælge denne uddannelsesvej. Indtil videre har det været en stor succes og flere tiltag skal sikre den fortsatte vækst.

”Det handler ikke kun om de unge. De er selvfølgelig kernen i vores strategi, men det er også en oplysningskampagne for uddannelsessystemet, vejlederne, lærerne, de kommunale aktører og politikerne på Christiansborg – alle meningsdannerne, som skal lave og fortælle om de veje, de unge skal flyde igennem,” siger Christian Schultz, sekretariatschef for Danske Landbrugsskoler.

Han oplever nemlig, at de unge ikke bliver tilstrækkeligt vejledt og præsenteret for de muligheder en erhvervsuddannelse giver. Tværtimod bliver størstedelen skubbet ind på gymnasiale uddannelser, som en alt for stor del aldrig ender med at bruge. Som en tommelfingerregel ender 1/6 med at tage en erhvervsuddannelse efterfølgende, 1/6 kommer aldrig igennem gymnasiet og 1/6 bruger ikke uddannelsen efter eksamen. Det er et stort ressourcespild, mener Christian Schultz, og ønsker derfor at flere skal vælge erhvervsskolen fra starten af.

”Det er en meget bredspektret rekruttering vi kører. Vi går ud og møder de unge i folkeskolen, på uddannelsesmesser o. lign. Så snakker vi med vejledningssystemet og fortæller, hvad vi tilbyder. Og så prøver vi at påvirke dem, der skaber det finansielle og politiske rammer,” fortæller Christian Schultz.

 

Tiden er moden (til Danske Landbrugsskolers strategi)

Det handler om at smede mens jernet er varmt, og ifølge Christian kunne man ikke ønske sig en bedre tid end nu. Mange af de ting, som landbruget står for, er oppe i tiden i form af bæredygtighed, økologi, innovation og naturressourcer. Det er ord de unge i dag kan forholde sig til og interesserer sig for, og det er elementer som landbrugsskolerne har arbejdet intenst med for at få ind i landbrugsuddannelsen, så nu skal de unge bare oplyses om muligheden for netop disse emner inden for landbruget og landbrugsuddannelsen.

”Det er nogle ord, som landbruget siger, og de unge forstår og tillægger værdi. Så hvis vi ikke sår nu, så kommer vi aldrig til at høste,” siger han og smiler ad landbrugsreferencen.

 

Problemet er simpelt, men baggrunden er kompleks

Foruden den faldende økonomiske støtte til landbrugsskolerne, er det for uddannelsesvejlederne en uoverkommelig opgave at give alle personlig vejledning. Derfor er det som følge af folkeskolereformen kun de svageste 15%, der nogensinde får en personlig samtale med en vejleder. Og vejlederne har dårlige forudsætninger for at have indblik i samtlige gymnasiale, videregående, professions- og erhvervsuddannelser.

Resultatet bliver, at langt de fleste søger mod de tre gymnasieuddannelser på trods af, at didaktikken på fx landbrugsskolen ville være langt bedre for dem.

Desuden har erhvervsskolerne et plettet ry og et dårligt image, som gør, at de unge skal overvinde en række sociale og kulturelle udfordringer, for at vælge erhvervsuddannelsen.

 

Det handler om oplysning og oplevelse

Et af de initiativer, der fra politisk side er taget, er oprettelsen af EUX-linjen, der gør det muligt at læse videre på universitetet senere. Det åbner for en helt ny række uddannelsesveje, der gør landbrugsuddannelsen ekstra attraktiv for en helt ny gruppe unge. Landbrugsskolen bliver nu i højere grad et springbræt til videre uddannelse og  kan derfor forhåbentligt tiltrække et bredere segment. Det er yderst vigtigt i forhold til et imødekomme den udvikling, der er inden for branchen.

”Lige nu gennemgår landbrugserhvervet og fødevareindustrien en revolution. Vi skal ikke bare producere mere, men bedre og derfor vil vi gerne koble innovation og produktudvikling til landbruget hos de unge. Hvis du levere topkvalitet til en konkurrencedygtig pris, så er du med. Og vi skal have unge, der kan det her.”

Derfor har Bruun & Partnere og Danske Landbrugsskoler skabt et spil, der skal give elever i udskolingen indblik i erhvervsskolerne opbygning og muligheder. Gennem leg og konkurrence skal de få en bredere forståelse for uddannelsessystemet og lære, at landbruget er en attraktiv branche. Derudover skal de også opdage, at det er en givende uddannelse, der kan føre til det samme som det almene gymnasium, men bare på en anden måde.

”Mange af deres kompetencer bliver sat bedre i spil på en erhvervsskole, fordi der er langt mere innovation, ejerskab og selvstændighed i den læringshverdag, de kommer til at opleve. Der er en anden form for didaktik og pædagogik,” siger Christian, der er overbevist om, at ligeså snart en folkeskoleelev står ude på landbrugsskolen, så er de solgt.

Og selvom kampagnen ikke har til formål at rekruttere til erhvervsskolerne generelt, så har de opbygget spillet, så der er væsentlige sammenfald mellem landbrugsuddannelsen og erhvervsskolerne. På den måde håber de, at det kan bidrage til den generelle oplysning, hvor vejledningssystemet ikke har ressourcer nok.

”Vi kan ikke løfte den alene, men hvis alle gør, og tænker ligesom vi gør, så kan vi komme langt. Vi laver kun positive historier – vi snakker aldrig dårligt om nogen andre. Men hvis vi alle gør det, så kan vi måske snakke uddannelserne op.”

Læs også: Sæt Employer Branding på spil og få engagerede ansøgere