Mangel på dygtige unge fra vækstkritiske erhvervsuddannelser
Både Dansk Industri og Plastindustrien har igangsat flere initiativer for at synliggøre industriens uddannelses- og karrieremuligheder blandt unge. Alligevel oplever industrien, at de mangler ansøgninger fra velkvalificerede lærlinge på de mindre kendte og industrirettede erhvervsuddannelser. Det betyder, at nogle virksomheder må takke nej til nye ordrer og manglen på faglært arbejdskraft hæmmer samtidig mulighederne for vækst, produktivitet og innovation.
Mangel på praktikpladser blandt unge fylder en del i pressen. Det er imidlertid ikke den fulde sandhed. Danske industrivirksomheder melder om ubesatte praktikpladser inden for erhvervsuddannelsen til eksempelvis plastmager, industritekniker, værktøjsmager og automatiktekniker.
Brug for flere plastmagere og ingeniører
Plastindustrien repræsenterer godt og vel 70% af virksomhederne i en forskelligartet plastbranche, der totalt beskæftiger omkring 30.000 ansatte.
Thomas Drustrup er administrerende direktør i brancheforeningen, der bl.a. står bag ”Bliv plastmager”kampagnen.
Han vurderer, at branchen har brug for det dobbelte antal plastmagere end der bliver uddannet i dag: ”En ny undersøgelse blandt vores medlemmer viser, at uddannelse er en topprioritet. Vi har opnået rekord-optag på plastmageruddannelsen, men vi er stadigvæk derhenne, hvor vi kan bruge det dobbelte end det vi får ind.”
Thomas Drustrup fortæller også, at branchen er i en rivende udvikling og flere plastvirksomheder takker nej til nye ordrer, fordi de mangler kvalificeret arbejdskraft både nu og i fremtiden. Det hæmmer naturligvis industriens vækstmuligheder.
“Vi kender endnu ikke det præcise beskæftigelsesbehov om 5 år, men vores dialog med medlemsvirksomhederne, indikerer et klart behov for flere plastmagere og ingeniører. Teknologiudvikling, hvor flere materialer erstattes med plast samt hjemtagning af produktion forventes at øge efterspørgslen efter denne type arbejdskraft hos vores medlemsvirksomheder i Danmark”, fortæller han
Synlige praktikpladser og den gode historie
Plastindustrien tilbyder praktikpladsgaranti til unge, der gerne vil faguddanne sig inden for industriens uddannelser. I den forbindelse opfordres virksomheder til at synliggøre ledige praktikpladser for at skabe mere opmærksomhed omkring uddannelses- og karrieremulighederne blandt unge.
Du kan se og kommentere Thomas Drustrups opfordring til virksomhederne ved at klikke på billedet herunder.
Plastindustrien er ikke alene om behovet for velkvalificerede unge talenter: ”Vi er i konkurrence med en lang række andre industrivirksomheder om gode unge faglærte medarbejdere og ingeniører. Derfor vil vi gerne fortælle unge uddannelsesaktive den gode historie om plast. Plast er ny teknologi. Det er ny udvikling og forskning inden for eksempelvis medicinal og legetøj.”, forklarer Thomas Drustrup.
Erfaringer fra Operation Praktikplads
Formålet med DI’s projekt ”Operation Praktikplads” er at skaffe og synliggøre ledige praktikpladser inden for de områder, hvor virksomhederne får behov for faglært arbejdskraft.
Som led i Operation Praktikplads ringede DI til 1.000 medlemsvirksomheder i foråret 2015. Rundringningen viser, at 40 % af de adspurgte virksomheder overvejer oprettelse af flere praktikpladser. Og 13% overvejer oprettelse af lærlinge- og elevpladser inden for uddannelser, hvor de i dag ikke er godkendte til at uddanne lærlinge og elever.
Se mere om ”Operation Praktikplads” her.
Hands-on flytter holdninger
Sammen med dele af fagbevægelsen er DI også engageret i ”Hands-on”, der har til formål at gøre unge, deres forældre, lærere og uddannelsesvejledere opmærksomme på de attraktive erhvervsuddannelser og karrieremuligheder som industrien kan tilbyde.
Brug af rollemodeller er en af de konkrete aktiviteter i projektet. ”Vi havde en aktivitet, hvor 3 unge elever inden for industrien rejste rundt i landet for at aflive myter og fordomme om erhvervsuddannelserne”, fortæller Thea Wanning, der er konsulent hos DI.
Det er hendes opfattelse, at aktiviteten flyttede holdninger blandt unge fra 8.-10. klasse: ”Vi nåede ud til over 8.000 unge, der deltog i en mobilafstemning før og efter rollemodellernes besøg. Før besøget angav en stor overvægt af de unge, at de regnede med at gå i gymnasiet. Efter besøget var mange unge rykket over til valg af erhvervsuddannelser, især tvivlerne flyttede sig meget”.
Oplevelsesbaserede informationsmøder for unge og forældre er også en del af Hands-on projektet. I stedet for konventionelle informationsmøder, så anvendes engagerende læringspil, der skaber et motiverende og retvisende billede af uddannelses- og karrieremulighederne med en erhvervsuddannelse.
”Spillet giver et helt andet billede af, hvilke muligheder der ligger inden for erhvervsuddannelsen”, fortæller mor og barn, der har været til informationsaften.
Du kan se mere om de oplevelsesbaserede informationsmøder ved at klikke på denne video.
Virksomheder demonstrerer sammenhæng med erhvervsuddannelsesreform
Erhvervsuddannelsesreformen har også til sigte at gøre op med manglen på motiverede og kvalificerede ansøgere til de vækstkritiske erhvervsuddannelser inden for industrien. Eksempelvis skal muligheden for, at deltage i de såkaldte talentspor tiltrække og uddanne flere unge med bedre forudsætninger. Det skal være OK, at være ambitiøs.
Flere danske industrivirksomheder arbejder systematisk med, at positionere sig som en attraktiv praktik- og arbejdsplads blandt de dygtigste unge.
Thea Wanning fra DI fremhæver en række større virksomheder, der har fokus på tiltrækning af talentfulde unge lærlinge.
Men også mellemstore og mindre kendte industrivirksomheder har aktivt fokus på, at tiltrække de dygtigste unge: ”Det er min opfattelse, at f.eks. Global Castings i Lem har brugt talentsporet inden for industriteknikeruddannelsen aktivt i rekrutteringen af lærlinge. Også Niebuhr Gears har etableret Niebuhr Academy, der er en uddannelsespakke, der gør det mere attraktivt for dygtige unge, at blive lærlinge hos dem”.
Du er velkommen til dele dine erfaringer, stille spørgsmål eller kommentere på historien herunder.
