Scroll to top

Unge handelsgymnasieelever: Vi tænker meget på CV og karakterer

De unge på handelsgymnasierne har mange ideer og mange tanker om, hvor de skal hen efter endt uddannelse. For nogle er det især karaktererne, der får betydning for, hvilken uddannelse de unge vil tage, for andre har CV’et og de frivillige projekter større muligheder i sig.

Jeg har talt med tre handelselever – Johan, Mia og Anne – om, hvad de mener, at de og deres medstuderende ved og tænker om videre uddannelse og jobmuligheder.

De er alle enige om én ting: Det er svært at se en entydig tendens hos deres studiekammerater. De mener selv, at halvdelen af deres årgange ved, hvad de vil efter deres hhx, hvor den anden halvdel stadig er i tvivl.

Det er lidt en jungle at skulle finde en uddannelse, så det er meget svært at vælge. Det er meget 50/50, hvad vi gerne vil” fortæller 18-årige Mia, der selv kommer fra Varde. Hun mener, at det er typisk for de kvindelige hhx-studerende boende i de mindre byer, at de gerne vil til storbyerne og arbejde i de store tøj- eller make-upfirmaer. Hun ser også ofte, at dem, der er sikre på, hvad de vil i fremtiden, søger mod storbyerne: ”Dem, der godt ved, hvad de vil læse, typisk virksomhedsøkonomi eller det der ligner, studerer helst videre i fx København og Aarhus. De vil meget gerne væk fra Varde”.

Karriere i ukendte og lokale virksomheder fravælges

De færreste ønsker at være i de lokale virksomheder, da det ikke er særligt prestigefyldt. ”Det handler også om, at man gerne vil arbejde et sted, hvor man kan blære sig lidt, når man fortæller til folk, hvor man arbejder. Der ligger noget prestige i, hvor man arbejder henne. Mange vil gerne arbejde i de store firmaer, dem man kender, fx Vestas eller Lego. Men det er også fordi, det oftest er dem, der bruges i undervisningen. Man vil i hvert fald ikke arbejde ved en lokal virksomhed”.

For drengene er det især forsvaret, der trækker i Varde. Men i bund og grund er det jo gennemsnittet, der bestemmer hvilke uddannelser, man kan starte på efterfølgende, og derfor er det også noget, som der bliver diskuteret meget på skolen, mener Mia.

Engagement på CV’et giver jobs

Men i Risskov, hvor Johan studerer, er situationen dog lidt anderledes. Her vil de fleste gerne starte på jura. Men dem, der ved, hvor de vil hen, har selvfølgelig allerede tjekket trainee-programmerne ud og kæmper med at få de rigtige snit til uddannelser på bl.a. CBS.

Men her er det især også CV’et, der bliver snakket om. Et godt CV og noget erhvervserfaring er mere brugbart end rene 12-taller, forklarer Johan: ”Jeg er generelt af den opfattelse, at man i Danmark kan få mere eller mindre, hvad man vil. Hvis man virkelig vil, skal man jo bare ruske op i sig selv og få et fedt cv. Jeg ved, at især frivilligt arbejde giver godt, fordi man viser engagement. Alle kan sgu, man behøver ikke være i ungdomspolitik, hvis man ikke er interesseret i det. Man kan jo også være spejderleder eller fodboldtræner, der er mange muligheder”.

Frygten for arbejdsløshed får unge til at fravælge drømmestudierne

Noget, de dog alle tre har bemærket, er deres studiekammeraters frygt for ikke at kunne få et job efterfølgende. De fleste tænker meget over, hvilken uddannelse de skal tage for at være sikret et job. Skal man uddanne sig inden for IT, selv om man egentlig ikke synes, det er interessant, blot for at sikre sig et job?

Anne fra Odense tror også, at det kan være svært allerede nu at vide, hvor man vil føle sig godt tilpas: ”Man tænker nok lidt over hvilke firmaer, man godt kunne tænke sig at arbejde hos. Men spørgsmålet er jo: hvad passer bedst til mig? Hvor får jeg det bedst? Det ved man først, når man er der. De fleste har en lille ide om, hvad de gerne vil læse eller være. Men der er bare rigtig mange ideer og mange muligheder, så det kan være svært at vælge”.

De kan alle tre genkende denne følelse af, at unge gerne vil føle sig sikre. De tør ikke uddanne sig til noget, hvor der principielt ikke er så gode muligheder for arbejde bagefter.

Trainee-programmer kan være løsningen for de unge

Men de er også alle tre enige om, at trainee-programmer kan være vejen frem for mange.

Johan fortæller: ”Jeg tror ikke, at mine medstuderende har godt nok kendskab til eksempelvis trainee-uddannelser i forhold til at læse videre. I gymnasiet er der rigtig meget fokus på, at alt det man laver, grundlæggende bare er forberedelse til universitetet. Derfor tænker man også mere: hvad skal jeg læse bagefter på universitetet? Det kommer meget naturligt, men generelt er den her ide om, at du ikke behøver udelukkende at uddanne dig på universitet, men også kan have både fem års uddannelse og fem års erhvervserfaring, virkelig fed”.

Mia er enig med Johan: ”Flere firmaer med et trainee-program burde reklamere for det på skolerne, hvis de ikke allerede gør det. Der er en sikkerhed i at vide, at hvis du vælger et trainee-program i en virksomhed, så vil de tage dig under deres vinger og hjælpe dig til at blive fx en god revisor. Det er i hvert fald en god mulighed for dem, som gerne vil læse videre, da det er en anderledes måde at læse videre på – med både praksis og teori”.

De unge er altså enige om, at en større synlighed fra virksomhederne allerede i gymnasierne, skaber muligheder, overvejelser og samtidig er med til at vise et alternativ – også for dem, som måske allerede har besluttet sig for universitetet.

Hvor er de så selv om fem år? Anne er ret sikker på, at hun gerne vil tage en HA, og så vil hun også meget gerne have et job i en studierelevant virksomhed. Uanset hvad bor hun i hvert fald i København. Johan er stadig i tvivl, men hvis ikke det bliver Statskundskab eller CBS, kunne en trainee-uddannelse helt sikkert godt lokke.

For Mia ser det lige sådan ud. Hvis et spændende trainee-program dukker op fra en interessant virksomhed, kunne det godt overvejes, men ellers har hun større tanker i hovedet fortæller hun grinende: ”Jeg kunne måske godt tænke mig at blive statsminister!”