Storkonkurrenter går sammen om slagkraftig markedsføringskampagne
Manglen på elever på slagteruddannelsen er en tikkende bombe hos Danmarks supermarkeder, der snart går af, hvis der ikke bliver sat kraftigt ind. Derfor er COOP, Dansk Supermarked Group og Dagrofa nu gået sammen med en række andre aktører om at re-brande hele faget. Et højest ualmindeligt træk af de ellers indædte konkurrenter.
I 2016 blev kun 72 optaget på slagteruddannelsen på de danske erhvervsskoler. Det lave tal skyldes ikke få pladser, men historisk lave ansøgertal. Det er et problem for hele branchen, da efterspørgslen på dygtige, faglærte slagtere er stor, men antallet af dem for lille.
”Vi har haft en underproduktion af elever i en periode, og nu er det blevet så slemt, at vi ikke kan opretholde noget som helst minimumsniveau. Vi kan ikke leve i nuværende niveau. Vi har simpelthen ikke folk nok,” udtaler Morten Lynge Lauridsen, Teamchef hos COOP.
Denne analyse er han ikke ene om. Jon Skålerud, HR Senior Manager hos Dansk Supermarked Group, mener ligeledes, at der er kraftigt brug for en stor, fælles indsats på området, for at komme problemet til livs. ”Vores individuelle tiltag spreder et for tyndt lag fernis over problemet. Der er behov for et større tryk, og det kan bedst opnås ved et fælles, koordineret samarbejde,” siger han. Det er på den baggrund, den nye kampagne er sat i værk, med det formål at få flere unge til at søge ind på slagteruddannelsen.
Uddannelsens image trænger til kyndig behandling
Som konkurrenter har COOP og Dansk Supermarked Group uden tvivl forskellige tilgange til deres forretning, men én ting er de enige om: slagteruddannelsen bærer på en dødvægt i form af dens image. Det viser sig, at få unge i dag ved, hvad det vil sige at være slagter. Billeder, der ville være enhver gyserfilm værdig, er typisk det første, de beskriver, når de bliver spurgt, hvad jobbet indebærer. Det er netop her de to supermarkedsgiganter og Slagterfagets Fællesudvalg vil sætte ind gennem branchens fælles kampagne.
Med Simon Jul som frontfigur ønsker de at fortælle den sande historie om slagteren. De vil fremhæve ham som en kulinarisk håndværker, og inspirere unge til at vælge dette fag frem for eksempelvis tjener eller kok, når de skal beslutte, hvilken retning de vil gå efter grundforløb 1 på erhvervsskolen.
Der skal fokus på det kulinariske håndværk
En væsentlig del af kampagnen indebærer at omdøbe navnet på den stilling, man kan få i supermarkederne fra detailslagter til gourmetslagter – for det er netop det, de er, mener både Morten og Jon.
”Gourmetslagterne bliver trænet mere i de delikate ting end i den grove opskæring. Man har mere fokus på det at være tæt på kunden og at forstå kunden og sørge for, at de får det rigtige med hjem,” siger Morten. ”Det bliver sværere at give kunden den gode rådgivning ude i butikken, hvis der ikke er en faglært slagter. Vi skal kunne give sparring om måltidet, og fortælle hvilken vin kunden skal vælge til maden og hvilken garniture, der passer til. Det er en forudsætning for at levere den kvalitetsoplevelse i slagterafdelingen, som vi ønsker at levere,” supplerer Jon.
Og det er netop kvalitetsoplevelsen, der er i fare, når der ikke er nok faglærte slagtere til at fylde de danske supermarkeder, og det bliver alle tabere af, mener de.
Slagterne selv kommer til at lide under en karriere, hvor der hverken er tid eller ressourcer til at udvikle og efteruddanne, fordi den overophedede efterspørgsel vil resultere i, at de bliver trukket rundt mellem de forskellige arbejdspladser, mener Jon.
Se mere om kampagnen og filmen.
Stor uenighed om fremgangsmåden
Men mens der er bred enighed om uddannelsens imageproblem, er det straks sværere at finde fælles grund, når det handler om den praktiske løsningsmodel, der skal konvertere folkeskole- og erhvervsskoleelever til slagterelever. Her er linjerne trukket skarpt op.
COOP tror på få, store og intensive skoler med rig mulighed for at dygtiggøre sig og få de bedste undervisere og et enestående undervisningsmiljø.
Dansk Supermarked Group har i stedet styrket det decentrale samarbejde med de lokale skoler, der sikrer mulighed for uddannelse, ligegyldigt hvor man bor i landet.
”Vi tror på, at vi skal styrke alle skoler, der arbejder med slagterhåndværket i Danmark, fordi det er vigtigt, at man kan tage en fødevareuddannelse der, hvor man bor i sit eget lokalsamfund,” siger Jon, mens Morten er begejstret for COOP’s nylancerede Madskole, der allerede har 57 ansatte elever. Det gør den til Danmarks største slagterskole. Han pointerer dog, at det blot er et udtryk for, hvor grotesk lavt antallet af elever er generelt.
Det kræver fortsat indsats fra alle fronter
Målsætningen er at uddanne 300 nye slagterelever hvert år fra 2018, for at opnå et sundt niveau, der kan leve op til branchens krav til faglært arbejdskraft. Det er, med Mortens egne ord, et ambitiøst projekt, og Jon forudser også, at der ligger en kæmpe opgave forud både for dem selv, men også for erhvervsskolerne. De skal formå at udnytte det nye image og den øgede opmærksomhed til at fylde pladserne på skolerne ud.
”Jeg har en forestilling og en forhåbning om, at flere unge vil få øjnene op for, at det faktisk kan være fedt at være slagter, og at erhvervslivet laver nogle konkretecalls to actions, der gør, at de vælger uddannelsen,” siger han og fortsætter, ”vi kan sagtens samarbejde om det overordnede formål at få uddannet flere slagtere og få inspireret flere unge til at vælge den vej, men vi har valgt forskellige tilgange i forhold til de praktiske løsninger.”
Men selvom tilgangen kan være forskellig, så er det endelige mål det samme for alle: ”I bund og grund handler det om, at kunne levere noget, der gør, at tingene bliver bedre og ikke dårligere,” afslutter Morten.
Læs også: Mangel på dygtige unge fra vækstkritiske erhvervsuddannelser
